Ved brug af kabooz.dk accepterer du vores privatlivspolitik

5km under 20 minutter

I 2020 er mit mål, at løbe 5km på under 20 minutter. Her på siden vil du kunne følge med i hvordan det går med træningen i forhold til at nå mit mål.

Det er planen, at kommer under 20 minutter i september 2020 og i en "kampvægt" der hedder 80kg.

Mine bedste 5km tider

  • PR: 24:13 (DHL 29-08-2019)
  • Jan 2020: 34:08
  • Feb 2020: 27:04
  • Mar 2020: 24:03 PR
  • Apr 2020: 31:35
  • Maj 2020:
  • Jun 2020:
  • Jul 2020:
  • Aug 2020:
  • Sep 2020:
  • Antal km løbet

  • Jan 2020: 19,70 km
  • Feb 2020: 13,53 km
  • Mar 2020: 35,20 km
  • Apr 2020: 103,16 km
  • Maj 2020:
  • Jun 2020:
  • Jul 2020:
  • Aug 2020:
  • Sep 2020:
  • Morgenvægt

  • 1. Jan 2020: 92,9 kg
  • 1. Feb 2020: 84,3 kg
  • 1. Mar 2020: 80,1 kg
  • 1. Apr 2020: 82,4 kg
  • 1. Maj 2020: 82,7 kg
  • 1. Jun 2020:
  • 1. Jul 2020:
  • 1. Aug 2020:
  • 1. Sep 2020:
  • April

    April har stået på mange løbekilometer, men også meget hygge på grund af "Corona-ferien". Derfor er vægtet steget lidt igen, hvilket ikke var planen og der er derfor fokus på at få styr på det i maj.

    Jeg har løbet godt 100 km og det er blandt andet blevet til et halvmaraton. Derudover har jeg fået gået 78,26 km.

    I næste måned vil der fortsat være fokus på at få løbet mange kilometer, men også på tempotræning og vægttab.

    ANNONCE

    Marts

    Marts blev en meget anderledes måned, da vi valgte at droppe Keto og gå til LCHF, dvs væk fra kur og til mere almindelig livsstil.

    Samtidig er Corona-virussen over os og da jeg har arbejdet hjemme det meste af marts, har jeg ikke fået de samme kilometer til og fra arbejdet.

    Til gengæld har vi været ude og gå Røsnæs rundt, som er en tur på 26km og samlet har jeg fået gået 174km.

    Alt i alt har det givet en vægtstigning, så jeg nu vejer ca. 82 kg, men det virker som meget tæt på min idealvægt. Når jeg nærmer mig september og skal til at løbe stærkt overvejer jeg at gå efter at smide yderligere kilo - mest midlertidigt.

    Jeg har fået løbet nogle rigtig gode ture, en på 15 km, en på 10km og så 2 på 5km - begge i rekordtid nemlig, 24:13 og 24:03. Jeg bør bestemt kun være i vinterform, så jeg tror virkelig at mit vægttab har stor betydning.

    Næste måned er der fokus på længere løbedistancer og flere kilometer i benene.

    ANNONCE

    Februar

    Efter endnu en måned med Keto og løb til arbejde sat på pause, er jeg nu nede på de 80kg som var målet.

    Jeg har kun løbet 13,53 km i februar. 1 tur for at teste 5km tiden, 1 tur på trailrute i mine MOAB og 1 tur med pauser - bare for at nyde det.

    Da jeg fortsat ikke løber til arbejde, men i stedet går, er det igen blevet til mange kilometer. I februar har jeg gået 227 km.

    I næste måned er planen forsat Keto/LCHF, men samtidig at komme i gang med at løbe til arbejde - måske alle dage, måske kun nogle.

    ANNONCE

    Januar

    I januar har jeg haft fokus på at smide kilo. Jeg har været på en keto-kur og så har jeg gået en masse kilometer. Derfor har jeg også kun fået løbet knap 20 km, men til gengæld gået 241,74 km.

    I januar er jeg gået fra 92,9 kg til 84,3 kg i vægt og jeg satser på at lande på 80 kg i løbet af februar.

    Min hurtigste 5km, var virkelig langsom, men det var en dag på vej til arbejde, hvor jeg gik 100 meter efter hver kilometer løbet.

    ANNONCE

    Relaterede artikler