Sådan taber du dig
Planlæg dit vægttab
Jeg vil klart anbefale dig, at du laver en plan for dit vægttab. MEN, før vi kommer så langt, skal du først beslutte dig for om du går efter et hurtigt vægttab eller om du går efter en livsstilsændring og et sundere og slankere liv. Det er dit mål og tidshorisonten der skal afgøre hvordan din plan skal se ud.ANNONCE
Hurtigt vægttab
Der kan være mange årsager til at gå efter et hurtigt vægttab fx at du skal giftes og ønsker at se skarp ud på dagen, men det er typisk en begivenhed. Når der er fokus på vægttab til bryllup eller anden begivenhed, er det typisk tid, der er afgørende - da begivenheder har en deadline. Enten skal du starte i god tid og ellers skal du have fart på. Du kan sagtens tabe dig hurtigt, men et hurtigt vægttab kræver en stor indsats. Fordelen her er, at de fleste der gerne vil tabe sig op til et bryllup, typisk er meget motiverede og derfor er klar på, at levere nogle ugers hårdt arbejde. Bagdelen er, at RIGTIG mange mister motivationen efter brylluppet og tager det hele på igen. Jeg vil anbefale, at du bruger brylluppet som kickstart og laver en plan for før og efter, som tager højde for mål og motivation. Før, kunne målet være at tabe 1 kg om ugen og efter, kunne målet være at tabe 1 kg om måneden eller i det mindste fastholde din nye slanke krop.ANNONCE
Hvis du vil ændre din livsstil
Drømmer du om en sundere og slankere version af dig selv, så skal du fokusere mere på motion og hvad du spiser og drikker, end på din vægt. Hvis du lever et sundt liv, så skal du nok blive slank, men det kræver, at du ændre dit liv og livsstilsændringer kan være svære. Det er min erfaring, at det der virker bedst, er moderate livsstilsændringer. Og med “moderate” mener jeg ændringer der ikke er for hårdt. De fleste der er motiverede, kan gå all-in i en begrænset periode, men ikke i det lange løb. Hvis livet bliver for surt, så ryger motivationen. Hvad der så er moderate ændringer, er helt individuelt. For mig handler det om at finde en god balance mellem hvad jeg skal yde eller undvære og hvad jeg får ud af det. Hvis jeg går 10 km om dagen, så taber jeg mig “nemt” 1 kg om ugen, men der er også mange som vil knække nakken, hvis de hver dag skal gå 10 km - hvilket ca. tager 2 timer. Hvis jeg dropper slik og søde sager i hverdagen, kun spiser til jeg er mæt og går 3-5 km om dagen, så taber jeg mig nemt 1 kg pr. måned. Nogen vil gerne spise hvad de vil og så gå 10 km om dagen, nogen vil vælge en mellemting, altså spise mindre og motionere mere og andre vil hellere leve efter en streng diæt og undgå motion. Det handler om at finde ud af, hvad du bedst kan leve med. Jeg vil helst træne ekstra og spise lidt mere og min kone har nemmere ved at styre hvad hun spiser.Du bliver hvad du spiser
Der er heller ikke nogen tvivl om, at det du putter i munden, har STOR betydning. Det handler om at begrænse antallet af kalorier du indtager og derfor er sund kost vigtigt, i forhold til at kunne holde den slanke linie. En måde at begrænse kalorieindtag på, er med faste, hvor du springer et eller flere daglige måltider over eller helt undlader at spise hele dage. Personligt vil det gå ud over min livskvalitet, hvis jeg fx slet ikke spiste mad hver onsdag, men jeg kan nemt springe maden over om morgenen og derved spare lidt kalorier.ANNONCE
Sådan træner du dig slank
Hvis du motionerer, forbrænder du kalorier. Så du skal egentlig bare vælge den motionsform du godt kan lide og give den gas. Hvis du ikke har en motionsform du synes er sjov, så vil jeg anbefale dig at prøve noget forskelligt og gerne sammen med en god ven eller din mand, kone eller kæreste - måske finder du noget. Det du skal gøre dig klart er, at der er stor forskel på hvor meget vægttab du får pr. minut træning. Jeg cyklede 85 km om ugen, til og fra arbejde, i et helt år, uden at kunne se det på vægten. Jeg tabte mig lidt i omkreds og fik det MEGET bedre, men vejede det samme. Jeg løb mellem 30 og 50 km om ugen og tabte mig stort set ikke. Jeg fik meget større og stærkere lårmuskler, mindre omkreds og blev slankere i hovedet, men vejede stort set det samme efter 6 måneder. Jeg gik lange ture i 5 måneder. 3 måneder hvor jeg kom ud på godt 200 km og de sidste 2 på henholdsvis godt 300 km og 400 km. Jeg skal gerne indrømme, at det at gå 400 km er lidt ekstremt og også lidt ensformigt, men mens jeg cyklede, løb og gik, spiste jeg stort set det samme, men da jeg gik smed jeg knap 10 kg. Så hvis du har svært ved at tabe dig, så skal du måske overveje at komme ud og gå.ANNONCE
- Fastholde vægt: 3-5 km
- Vægttab 1-2 kg pr måned: 5-7 km
- Vægttab 1-2 kg pr uge: 7-10 km
Sådan spiser du dig slank
Hvis du skal spise dig til et vægttab, så skal du skrue kraftigt ned for kalorierne. Mine forældre synes, at 5-2 kuren er en nem måde at holde det samlede kalorieindtag nede. Princippet er, at du spiser almindeligt 5 dage om ugen og faster 2 dage om ugen. Nogen faster helt, andre indtager et begrænset antal kalorier. Det er HELT KLART også effektivt at begrænse indtaget af kulhydrater, i form af ris, pasta, kartofter og brød og hvis du, samtidig, øger mængden af fedt i kosten, så vil du få en helt anden mæthedsfornemmelse. Det er en klar misforståelse, at fedt feder. Kalorier feder. MEN, der er sundt fedt og usundt fedt. Usundt fedt er typisk de ting vi godt ved er usunde fx fast food og nogle af de bedste kilder til sundt fedt er:- Avocado
- Oliven
- Olivenolie
- Rapsolie
- Nødder og mandler
- Frø og kerner
- Fed fisk
ANNONCE
Sådan tabte jeg mig
Det der har virket godt for mig, er at holde mig til 2 daglige måltider og masser af grøntsager og sundt fedt. Samtidig, så spiser jeg stort set heller ikke kulhydrater i form af ris, pasta, kartofter og brød.- Morgen - ingen ting
- Frokost - grøntsager med kød eller æg
- Aften - grøntsager og kød
Relaterede artikler