Hvordan løber man hurtigere?
Kan man blive en hurtigere løber? Og hvad skal der egentlig til for at løbe hurtigt?
ANNONCE
Sådan bliver du en hurtigere løber
Hvis du gerne vil blive bedre til noget skal du øve dig. Hvis du gerne vil blive bedre til at læse, skal du læse mere og hvis du gerne vil blive bedre til at løbe skal du derfor løbe mere! MEN, det at blive en hurtig løber er dog lidt mere nuanceret. For eksempel er der stor forskel på at løbe en hurtig 100 meter, en hurtig 5 km eller en hurtig marathon. En gennemsnitlig dansk løber vil typisk have fokus på en hurtig 5 km eller 10 km og her vil der primært være 2 faktorer:- Træningsmængde - altså hvor mange km der løbes om ugen
- Kropsvægt - primært mængden af overflødig vægt
- 80 procent af din træning er lange/længere OG rolige løbeture.
- 20 procent er blandet farttræning, for eksempel korte ture i højt tempo eller korte spurte.
ANNONCE
Træn mere og løb hurtigere
Jo mere du træner jo bedre løber vil din blive og det vil automatisk gøre dig hurtigere. Dvs at det der giver dig fart er overskud. Hvis du fx skal løbe en hurtig 5 km, bør et af dine mål være at kunne løbe en 10 km ubesværet - i roligt tempo. Det gælder i det hele taget om, at få kilometer i benene og på pausedage vil lange/længere gåture være en god ide, men fx at cykle til arbejde vil også forbedre din form - og gøre dig til en hurtigere løber.Tab dig og løb hurtigere
Overflødig vægt gør dig til en langsommere løber. Tag fx en løbetur med rygsæk på, der indeholder 5 eller 10 liter mælk og du vil forstå hvorfor du vil blive hurtigere hvis du taber dig. Du kan regne med at blive 2-3 sekunder hurtigere pr. kilometer pr. kilo kropsvægt. Hvis du vejer 70 kg og skal løbe en 5 km, vil din beregning se sådan ud:- 1 kg vægttab: (3 sekunder x 5 km) x 1 kg = 15 sek.
- 2 kg vægttab: (3 sekunder x 5 km) x 2 kg = 30 sek.
- 3 kg vægttab: (3 sekunder x 5 km) x 3 kg = 45 sek.
- 4 kg vægttab: (3 sekunder x 5 km) x 4 kg = 60 sek.
- 5 kg vægttab: (3 sekunder x 5 km) x 5 kg = 75 sek.
Løb hurtigt og løb hurtigere
Du kommer ikke udenom at, hvis du vil løbe hurtigt, så skal du træne hurtigt løb, men som det fremgår af ovenstående, så skal det ikke være størstedelen af din træning. Der er faktisk flere årsager til at kun en mindre del af din træning skal være i højt tempo:- Farttræning er effektivt, så du behøver ikke så meget
- For meget farttræning kan øge risikoen for skader
ANNONCE
Relaterede spørgsmål og svar