Ved brug af kabooz.dk accepterer du vores privatlivspolitik

Hvor meget forbrænder man ved at løbe?

Hvor mange kalorier forbrænder man ved at løbe? Og betyder det noget, hvor hurtigt man løber?

Som tommelfingerregel forbrænder du, din vægt i kalorier, pr. km - uanset om du går eller løber. Dvs hvis du vejer 80 kg forbrænder du 80 kalorier pr. km.

ANNONCE

Sådan beregner du kalorieforbrænding

For at beregne hvor mange kalorier du forbrænder ved at løbe skal du gange din vægt med antallet af km du løber.

Det vil sige, at kalorieforbrændingen afhænger af hvad du vejer og hvor langt du løber. Ikke hvor lang tid du løber eller hvor hurtigt.

Du kan bruge denne simple formel til at beregne hvor mange kalorier du forbrænder, men husk på at det er en tommelfingerregel.

Formel til kalorieforbrænding

VÆGT x KM = KALORIER

Hvis du vejer 80 kg og løber 5 km, vil du forbrænde 80 x 5 = 400 kalorier.

Hvor mange kalorier forbrænder man på 1 time?

Vil du derimod beregne hvor mange kalorier du forbrænder på en time, så afhænger det af hvor hurtigt du løber.

Det skyldes at, at det er afstanden der er afgørende for hvor mange kalorier du forbrænder og hvis du løber hurtigt, når du længere end hvis du løber langsomt eller går.

Hvis du går i roligt tempo, så går du ca 1 km på 12 min og derfor går du 5 km på en time. Her vil din forbrænding være 5 x 80 = 400 kalorier.

Hvis du løber 1 km på 6 min, vil du derfor komme ud på 10 km på en time og derfor vil du forbrænde 10 x 80 = 800 kalorier.

Din forbrænding falder sammen med din vægt

Du skal være opmærksom på at du vil forbrænde mindre i takt med at du taber dig, men det kan du kompensere for, ved at udnytte at du er kommet i bedre form og derfor kan træne lidt mere.

Hvis du altid løber samme rute vil du forbrænde færre kalorier når du taber dig og derfor vil jeg anbefale dig at fokusere på at øge dit tempo og samtidig fortsætte med at løbe i lige lang tid.

I starten vil det typisk tage en nybegynder 30 min at løbe 3 km og efter noget tid, vil samme løber kunne løbe 5 km på 30 min.

Hvis du har fokus på vægttab, så er løb typisk ikke det bedste valg - specielt i starten.

Jeg vil anbefale dig at du læser mine bedste tips til gåtræning og om hvordan jeg får lidt ekstra km i benene.

Hvis du løber 3 km og vejer 85 km, så forbrænder du 255 kalorier, men du ville have forbrændt 425 kalorier, hvis du havde gået.

Her vil jeg anbefale dig at kombinere gang og løb så du fx går en km, som opvarmning, løber dine 3 km og går en km igen.

Så får du løbetrænet, det går hurtigere end at gå OG du får forbrændt kalorier.

Sådan taber du dig

Hvis dit primære mål er vægttab, så skal du fokusere på antallet af kilometer. Ikke fart.

Derfor kan det give rigtig god mening for mange, at gå i stedet for at løbe.

Jeg vil anbefale dig, at du læser om hvordan jeg tabte 10 kg ved at gå og hvilke erfaringer jeg gjorde mig

Du kan gå mange flere kilometer i gennemsnit pr dag, end du kan løbe. Udfordringen er, at det tager tid at gå.

Rent fysisk kan du sagtens gå 10 km om dagen, men det tager ca. 2 timer. Er du i god form kan det løbes på under 1 time.

De færreste har 2 timer om dagen til at gå og det er derfor jeg anbefaler at kombinere løb og gang. Gåtræning giver mange km i benene og løb gør dig i bedre form.

Jo bedre form du kommer i, jo mere træning kan du nå, på den samme tid. Og det er meget vigtigt at huske på, at du ikke vil føle at du trænere mere eller hårdere, simpelthen fordi det er blevet nemmere.

Relaterede spørgsmål og svar