Økonomisk klog
ANNONCE
Vores hus
Da vi købte vores hus, var vi førstegangskøbere. Det betød at vi ikke havde en friværdi med os og at vi var uerfarne og usikre. Da vi samtidig ikke havde penge til udbetalingen optog vi også et boliglån. Derfor valgte vi et 30-årigt og fastforrentet lån, med afdragsfrihed, hvor vi betalte boliglånet ud i den afdragsfri periode. Alt sammen var lige efter bogen og måden de fleste ville gøre det på - sikkert også fordi bankerne typisk anbefaler det sådan. Problemet var, at vi efter planen skulle bæres ud af vores hus og at jeg ikke kunne se mig selv udføre det samme arbejde, som i dag, indtil jeg var 70. Derfor kunne vi se frem til en alderdom hvor vi ikke havde råd til at blive boende - og det skulle samtidig vise sig at være en rigtig dyr løsning.Nyt tag og nyt lån
Vores hus er en arkitekttegnet villa fra 1969, bygget i de bedste materialer, MEN allerede da vi købte huset vidste vi at taget skulle skiftes. Det er et stort hus og et stort tag og prisen for det nye tag var knap 1/3 af hvad vi havde givet for huset, så vi skulle igen i banken og låne penge. Renten var faldet betydeligt på de 2 år vi havde haft huset, så vi blev anbefalet af banken at "bytte" vores 30-årige 3% lån (med 28 år tilbage) ud med et 30-årigt 0,5% lån. Det ville betyde, at vi i stedet for at have betalt huset ud når jeg blev 70 år, i stedet ville være færdige når jeg blev 73 år. Jeg gik derfor i gang med at undersøge hvad det ville kræve at betale lånet hurtigere tilbage OG hvad vi ville spare.ANNONCE
Besparelsen ved et 20-årigt lån
Vi havde opbygget en friværdi i huset, på den tid vi havde boet der og det var derfor muligt at låne så meget, at vi kunne fjerne boliglånet og låne til den del af tagudskiftningen vi ikke selv kunne betale med vores opsparing. Den månedlige ydelse, altså hvad vi skulle betale hver måned, steg naturligvis, da vi også skulle låne flere penge, men fjernelsen af boliglånet og konverteringen til et 0,5% lån, betød at vores oprindelige lån i 3 år blev 500kr. dyrere pr måned og herefter faktisk lidt billigere og at vi har betalt lånet tilbage når jeg bliver 63 år. Det vil sige at vores lån kun blev lidt dyrere hver måned på grund af vores nye tag, men det bedste er, at vi i lånets løbetid sparer hele 1.200.000 kr. i renter. Det skal siges, at en del af forklaringen på at vi kunne få et 20-årigt lån, der ikke var så meget dyrere og samtidig få penge til et nyt tag er, at vi købte huset på et heldigt tidspunkt hvor prisen var meget lav og at renten faldt meget i samme periode.Fokus på udgifter
Økonomisk frihed handler om penge, men det er lige så vigtigt at fokusere på dine udgifter som på dine indtægter. Og faktisk kan man godt argumentere for at dine udgifter er vigtigere, da du typisk skal have en indtægt på 2 kr. for at betale en udgift på 1 kr. - altså på grund af skatten. Det er samtidig dine udgifter der bestemmer hvornår du er økonomisk fri, da indtægterne eller din opsparing, som minimum, skal kunne dække dine udgifter. Jo tættere du kommer på 0 kr. i udgifter, jo tættere er du på at være økonomisk fri, men de fleste vil nok også synes at et sådan liv vil være trist, så en kombination af lave udgifter og en fornuftig opsparing/pension vil for de fleste være optimal.Pas på gebyrerne
Efter en gennemgang af min pensionsordning stod det klart, at jeg ved at investere pengene selv, ville kunne spare 400.000 kr. på 10 år alene i gebyrer. Det er ikke alle pensionsordninger hvor det er muligt, men der er virkelig meget at spare. Min pensionsopsparing bliver nu investeret i et aktieindeks der følger det globale aktiemarked - hvilket kort fortalt betyder at jeg køber en lille andel af alle verdens børsnoterede virksomheder. Den måde at investere i aktier på, mener de fleste eksperter er den mest sikre vej til et godt afkast - og er den måde jeg investerer både min opsparing og min pension på. Det at investere selv, tog mig under 30 minutter og kører automatisk fremadrettet!ANNONCE
Vores drømme
Mine forældre og bedsteforældre gik på pension omkring 60 år, hvilket de har været glade for og med den stigende pensionsalder i Danmark, blev det hurtigt en drøm, at vi kunne gå på pension når jeg er 63 år og huset er betalt. Derfor gik vi i gang med at kigge på, hvordan vi kunne optimere vores økonomi. Vi har altid været fornuftige økonomisk og lavet et budget der sikrede at vi kunne leve godt, men samtidig har vi ikke øget budgettet bare fordi vores indtjening er steget. Det har betydet, at vi kun har gæld til hus og sommerhus og 1 år tilbage med billån på den ene bil, på trods af at vi har 2 nye biler. Vi betaler også meget ind til pension - og det seneste år er vi også begyndt at investere i aktier. Lånet i vores sommerhus er også blevet omlagt til et 16-årigt 0,5% lån som derfor er betalt ud når jeg er 60 år. Den løbende optimering af vores økonomi har betydet at vores drømme nu også løbende ændre sig. I starten blev det en drøm at stoppe med at arbejde når jeg blev 60 år og så blev det 55 år og faktisk begynder det at se realistisk ud at vi stopper med at arbejde når jeg er 50 år. Vores drømme handler ikke om IKKE at lave noget, men at sikre at vi kan leve som vi har lyst. Du kan læse om hvordan jeg flere gange har foretaget store livsstilsændringer for at opnå et bedre livEt godt liv
Første del af vores drøm for fremtiden er at opsige vores jobs og flytte i sommerhuset - uden at have nogen planer. Når vi så er blevet “trætte af det”, satser vi på at planerne vil komme af sig selv. Allerede nu har vi mange rejsemål vi ønsker at besøge, vi skal bygge nyt sommerhus og så har vi en stor grund og mange ønsker for den. De næste 5-10 år har vi hjemmeboende børn og vi elsker det - og derfor vil næste fase i vores liv først starte når vores børn er klar til at forlade reden. Så indtil da vil vi nyde familielivet og nyde den ro det giver, at vi er på rette vej i forhold til at muliggøre næste fase af vores liv. Og i takt med at vores økonomi bliver bedre og bedre vil vi også tage lidt forskud på drømmen og tage på flere rejser og forlængede weekender. Samtidig er det også vigtigt at sige, at det at stoppe med at arbejde ikke er et mål i sig selv. Målet er at kunne stoppe, hvis vi ønsker det, eller taget det job vi ønsker uden at behøve at forholde os til lønnen.ANNONCE
Fornuftig og økonomisk klog er ikke det samme
Jeg er typen der altid har været fornuftig med penge. Og som søn af en bankdame har jeg både fået en god økonomisk opdragelse og haft en jeg kunne spørge til råds. Jeg har altid haft et godt job med en god løn, som i takt med at jeg er blevet dygtigere også er steget. Jeg har derfor aldrig manglet penge - på nær en kort periode hvor jeg gik fra at være selvstændig til at være ansat og jeg har derfor altid set mig selv som økonomisk fri. Det er først for nylig, at det er gået op for mig at det at være fornuftig ikke er det samme som at være økonomisk klog. For eksempel er det rigtig fornuftigt at indbetale til sin pension, men det er tæt ved dumt og i hvert fald ikke økonomisk klogt at betale 400.000 i gebyrer for noget man ikke behøver. At vælge et 30-årigt lån med luft i økonomien er også fornuftigt, men at betale 1.200.000 kr. for det er IKKE økonomisk klogt. Vi arbejder os hen imod at spare flest mulige penge op, investere dem i aktier og kun bruge afkastet, altså hvad vi har tjent - og altså ikke bruge af opsparingen. Efter planen skulle det gerne skabe en opsparingskonto der fylder sig selv.Relaterede artikler