Økonomisk frihed

Hvis du gerne vil være økonomisk fri, skal du først og fremmest have styr på dit økonomiske fundament.

Jeg vil her, ud fra mine egne erfaringer, beskrive hvordan jeg selv er nået til et punkt hvor jeg vil kunne stoppe med at arbejde når jeg fylder 50 år.

I forhold til at få styr på dit økonomiske fundament, vil jeg foreslå, at du deler processen op i flere dele.

De fleste personer vil muligvis kunne springe et eller to trin over, men første skridt er, at sikre at der er balance i din økonomi.

Altså at du ikke bruger flere penge end du tjener.

I første omgang skal du kigge på om du, den sidste dag i måneden, har flere penge tilbage.

Det siger måske sig selv, men du bør aldrig bruge din sidste krone.

De fleste mennesker har måneder hvor de bruger flere penge end de tjener, fordi mange udgifter kommer for eksempel i januar og juli, men har du en plan for det, er det intet problem.

Næste skridt er, at få lavet et budget og denne del har til formål at definere:

• Hvad du bruger dine penge pÃ¥ i dag
• Hvad pengene fremover skal bruges pÃ¥

SÃ¥dan laver du et budget

Hvis du ikke har et overblik over hvad du bruger dine penge på, kan det godt være lidt uoverskueligt, men her vil din bank nemt kunne hjælpe dig i gang.

Hvis du kontakter din bank, vil de hurtigt kunne sende dig et overblik over hvad du bruger dine penge på og et udkast til et budget, altså hvilke udgifter du har i hvilke måneder.

Du skal som minimum have et budget der indeholder 3 grupper udgifter:

• Faste udgifter
• Forbrug
• Opsparing

Faste udgifter

Dine faste udgifter er alle dine regninger for eksempel el, gas, vand, husleje, men også licens, ejendomsskat, forsikring og SFO.

Forbrug

Forbrug er ting som mad, slik, tøj, sko, medicin, biograf og køkkenrulle.

Opsparing

Opsparing er de penge du gemmer hver måned, til for eksempel at købe aktier eller til udbetaling til en ejerbolig.

Når du har overblik over hvad du bruger dine penge på i dag, kan du gå videre til at beslutte hvordan du fremadrettet vil bruge dem!

Start med opsparing i dit budget

Dit budget skal altid sikre at du kan betale dine regninger, men i denne del af rejsen mod at opnå økonomisk frihed handler det om at beslutte hvor meget du vil spare op hver måned.

Hvis du ikke har været vant til at have penge til overs når en måned er gået, kan det godt føles som om det er umuligt, men her passer udtrykket: "Det skal gøre ondt før det gør godt" rigtig fint.

Som jeg ser det - hvis du ikke kan spare penge op hver måned, så bruger du for mange penge.

Har du børn og er du lige blevet fyret eller lignende, så kan du selvfølgelig sagtens være havnet i en situation hvor udtrykket ikke er fair og det er heller ikke for at pege fingre af nogen.

Det er ikke i nødsituationer at man skal spare penge op og du skal heller ikke spare op hvis du har gæld, her skal du i stedet budgettere med ekstra afdrag af din gæld.

Når du ikke er i en nødsituation, vil jeg anbefale dig at opspare minimum 10% af hvad du har udbetalt og derfor skal opsparing være første punkt i dit fremtidige budget.

Økonomi handler om prioritering

Du kommer ikke udenom at din økonomi handler om prioritering.

Med mindre du har penge til alt hvad du drømmer om, så vælger du noget fra, hver gang du vælger noget til.

Sagt på en anden måde, så kan du kun bruge pengene en gang og hvis du køber kaffe for 1.000 kr om måneden, har du 1.000 kr mindre til at købe aktier for.

Omvendt vil du, på den korte bane, også have 1.000 kr mindre til kaffe, hvis du køber for 1.000 kr aktier.

MEN, efter noget tid vil dine aktier kunne betale for kaffen, uden at bruge af opsparingen.

Derfor er prioritering og det at bruge pengene i den rigtige rækkefølge afgørende for din økonomi.

Lav et realistisk budget

Det er vigtigt at du laver et realistisk budget.

Det må gerne være stramt, men du skal holde det og derfor nytter det ikke noget at afsætte 1.000 kr til mad og bruge 2.000 kr.

Efter opsparing, så er dine faste udgifter det vigtigste - og resten kan du bruge til forbrug.

Hvis du ikke har penge nok til forbrug efter du har overført 10% til opsparing og penge til faste udgifter, så har du enten for høje forventinger til hvad der er forbrug - og ikke luksus og ellers har du for høje faste udgifter.

Her er det typisk for dyr bolig, for dyr bil eller udgifter til bredbånd, data og smartphone.

Kan 90% af din løn, dvs efter 10% til opsparing, ikke dække dine faste udgifter og forbrug, så skal du ændre dit liv - og ellers vil du aldrig blive økonomisk fri.

Med fare for at tage modet helt fra dig, så er 10% til opsparing kun et absolut minimum og hvis du for eksempel drømmer om tidlig pension med penge til at leve godt, så skal der spares mere op.

Opsparing kan være flere ting

Opsparing kan dog være andet end for eksempel 10% af din udbetalte løn.

Det kan også være en pensionsordning, enten via dit arbejde eller privat og så kan det også være de afdrag du betaler på din ejerbolig.

Jeg vil klart anbefale dig at starte med at indbetale til pension så tidligt du kan og hvis du har råd til det, at købe din egen bolig.

Jeg vil også nævne at nedbringning af gæld også kan sidestilles med opsparing, men samtidig sige at hver gang du stifter gæld eller øger dine udgifter, kommer du længere væk fra drømmen om økonomisk frihed.

Udgifter betyder mere end indtægter

Nu ved jeg godt jeg kommer til at lyde som min gamle mormor, men den nemmeste måde at slippe for udgifter på, er ved ikke at stifte gælden.

For eksempel er husleje eller afdrag på billånet svære at gøre noget ved, nå du først er flyttet ind eller har købt bilen - og når det er sagt, så er det ofte nemmere at flytte end at stige meget i løn.

Rigtig mange mennesker spare ikke nok op, netop fordi de har for høj en husleje og for dyrt et billån og der derfor ikke er penge til det.

Køb det du har råd til

Helt kort, så skal du kun købe det du har råd til - ikke hvad du kan betale rater og afdrag på.

Den eneste undtagelse er din bolig. Hvis du køber en fornuftig bolig, som passer til din økonomi, så giver det mening at låne.

Det vil altid være bedre at købe din bolig kontant, men som alternativ til at bo til leje, vil det ofte være en god forretning at eje.

På samme måde bør du købe den bil du har råd til - for slet ikke at tale om smartphones og den type luksus.

Flere bankkonti giver overblik

For at holde styr på dine penge, vil jeg anbefale dig at have flere bankkonti og hver konto har sit eget formål.

Det er egentlig det samme som at putte sine penge i kuverter og skrive udenpå hvad pengene skal bruges til.

Jeg vil anbefale dig, som minimum, at have følgende bankkonti:

• Lønkonto / NemKonto
• Budgetkonto
• Indkøbskonto
• Opsparingskonto
• Nødkonto

Lønkonto

Din lønkonto skal alle dine indtægter indbetales på og det er herfra du skal fordele penge til dine andre konti.

Budgetkonto

På budgetkontoen skal du hver måned overføre 1/12 af dine årlige udgifter fra dit budget og her skal alle dine regninger betales fra. Jeg vil helt klart anbefale dig at få flest mulig udgifter betalt automatisk via Betalingsservice eller lignende.

Indkøbskonto

På din indkøbskonto skal der hver måned overføres de penge som du, i dit budget, har afsat til forbrug og her er det vigtigt at du ikke bruger flere penge end du har budgetteret med.

Indkøbskontoen er den eneste konto, hvor du behøver et Dankort/Hævekort!

Opsparingskonto

Opsparingskontoen skal du primært se om ensrettet, altså at der kun skal indsættes penge på den konto. Hvis der skal hæves på denne konto, skal det kun være hvis du for eksempel køber aktier for pengene.

Nødkonto

På nødkontoen skal der stå et beløb der sikre dig mod uforudsete udgifter, for eksempel at du bliver fyret eller ovnen går i stykker - ikke at du mangler en ny kjole eller at du skal i biografen med vennerne.

Hvor meget der skal stå på nødkontoen afhænger af dit budget, men nok penge til at betale 2-3 måneders udgifter vil give en større tryghed i hverdagen.

Sikkerhed skaber frihed

Der er to ting der har givet mig en øget følelse af frihed, selvom jeg ikke er i mål som økonomisk fri.

• At vide vi er pÃ¥ rette vej
• Økonomisk sikkerhed

PÃ¥ rette vej

Selvom min kone og jeg ikke er i mål og derfor fortsat er afhængig af en indkomst, så giver det en stor ro og følelse af frihed at vide at vi nok skal nå det.

Økonomisk sikkerhed

I processen på vej mod økonomisk frihed har en øget følelse af sikkerhed gjort at jeg samtidig har følt mig mere fri.

Vores forskellige opsparinger gør, at der kan gå længere tid fra jeg bliver fyret, til at det er kritisk at finde et nyt job og selvom det ikke som udgangspunkt virker relevant, så giver det bare en større sikkerhed.

Min pensionsordning er planlagt sådan, at min kone kan klare sig økonomisk, hvis jeg skulle dø og på samme måde er jeg sikret min løn, hvis jeg skulle miste arbejdsevnen.

Min kone gik hjemme med ungerne i ca. 10 år og tjener generelt mindre end mig og derfor har hun ikke en særlig stor pensionsopsparing.

Efter reglerne deler ægtefolk ikke pensionsordninger og derfor har vi en ægtepagt der betyder, at vi i tilfælde af skilsmisse dele begge ordninger.

Dette gør at vi frit kan vælge hvilken pensionsordning vi indbetaler penge på og samtidig giver det min kone en øget sikkerhed.

Selv små ting som serviceaftale på bilerne, så jeg aldrig skal risikere værkstedsregninger, har været med til at give mig en større følelse af frihed.

Sådan bliver du økonomisk fri

Det jeg selv har gjort, for at opnå økonomisk frihed er, at skabe så stor en forskel mellem mine indtægter og udgifter som muligt.

Jeg har gennem årene fået øget min indtægt uden samtidig at øge vores budget og på samme måde har vi forsøgt at minimere vores udgifter.

Vi har gennemgået vores faste udgifter, så alt unødigt er skåret væk og så har vi også forhandlet os til lavere priser for eksempel på forsikringer.

Vi har også forsøgt at bruge pengene klogt ved at forøge værdien af vores hus. Det var vi gjort med forbedringer, der samtidig giver energitilskud og en besparelse ved lavere forbrug fx ved at hulmursisolere, skifte til nyt gasfyr, installere pejseindsats og efterisolere.

De 3 elementer der har været vigtigst for os i forhold at opnå økonomisk frihed er:

• Vores hus
• Pensionsindbetalinger
• Køb af aktier

Vores hus

Vi købte vores hus på et godt tidspunkt og vi afdrager samtidig huset på 20 år.

Tiderne har gjort det muligt for os at have et 0,5% lån, hvilket gør, at hvis vi kun kigger på hvad det koster os i renter og bidrag, at bo i vores hus, så kunne vi ikke finde en 1 værelses lejelejlighed til samme pris.

Resten af vores "husleje" er så afdrag, der gør at vores friværdi stiger hver måned og da planen er at sælge huset, er det en regulær opsparing.

Pensionsindbetalinger

Jeg har en pensionsordning gennem mit job, hvor de betaler 8% af min løn i pension og her har vi valgt at jeg indbetaler yderligere 19% og derfor indbetaler vi hele 27% af min løn i pension.

Derudover har vi begge en aldersopsparing, hvor vi indbetaler det makismale beløb hver år. Det er desværre et meget lavt beløb, man må indbetale - 5.500 kr. (2022), da beskatningen er lav.

Jeg investere selv min pensionsopsparing, hvilket gør at jeg sparer rigtig mange penge i gebyrer - 400.000 kr. på 10 år, hvilket er RIGTIG mange pensionsindbetalinger.

Min kone har adgang til dårligere pensionsordninger, hvor pensionsselskabet tager meget store gebyrer, derfor bliver der kun indbetalt den "tvungne" del.

Køb af aktier

Vi har en månedsopsparing hos Nordnet, hvor vi investerer i et aktieindeks, der følger det globale aktiemarked og min kone og jeg har begge en aktiesparekonto.

Planen med vores Nordnet konto er at den skal fungere som opsparing og stå der indtil vi går på tidlg pension.

Planen med vores aktiesparekonti er, at de i første omgang, skal fungere som en opsparing der fylder sig selv, så vi løbende kan bruge afkastet til at renovere vores hus og i sidste ende skal de indgå i vores tidlige pension.

Så kort fortalt handler det om at begrænse dine udgifter og hvis det er muligt, at øge dine indtægter og så benytte det økonomiske overskud til at investere i ejerbolig, aktier og pension.

Og så kræver det tid.

Vi har egentlig ikke været i gang mere end ca. 5 år, men vi har været økonomisk fornuftige længe, købt hus på et godt tidspunkt, været heldige med renten.

OG så har jeg arbejdet og dygtiggjort mig gennem mange år, så jeg har et lønniveau, der gør det nemmere at skabe økonomisk overskud.