Ved brug af kabooz.dk accepterer du vores privatlivspolitik

Caminoen

For at finde tilbage til en sundere livsstil, begyndte jeg for nogle år tilbage, at cykle til arbejde.

Hurtigt blev målet at løbe på arbejde - en tur på 8,5 km hver vej og jeg begyndte at gå ruten for at vende benene til distancen.

Jeg opnående mit mål om at løbe de 17 km hver dag til arbejde og jeg blev rigtig glad for at gå lange ture - i April 2019 gik jeg over 400 km.

Hvis du drømmer om at begynde med løbetræning, så vil jeg anbefale dig at starte med at læse om hvordan jeg gik fra, ikke at kunne løbe til at løbe til og fra arbejde.

Mine mange gåture smittede også af på min kone og på en vores mange gåture talte vi om, at vi gerne ville ud og opleve verden og meget gerne gående. Og da vi faldt over Caminoen var vi ikke i tvivl.

I første omgang var vi dog i tvivl om vi skulle vente til vores børn var flyttet hjemmefra, men vi tog en snak med dem og de var faktisk overraskende positive omkring at bruge deres sommerferie på at gå de ca 250 km.

Vi fik talt det hele igennem og vi blev alle enige om at Caminoen skulle være vores sommerferie.

Hvis du er interesseret i at vandre med dine børn, kan du læse mere om hvad vi gjorde for at gøre vores Camino til en familievenlig vandretur.

Efter en kort research blev vi enige om, at vi ville gå den portugisiske rute og starte i Porto.

Jeg bestilte de billigste flybilletter, jeg kunne finde, på den dag vi gik på ferie og fandt 2 overnatninger tæt på centrum - og så var beslutningen taget.

Det var en underlig fornemmelse at bestille fly den ene vej, uden at vide om vi kunne finde overnatninger til resten af turen, om vi kunne få fly hjem og hvor længe vi ville være væk, men jeg kan varmt anbefale at gøre det på den måde, da det er en definitiv beslutning om at "gøre det".

Du kan læse om hvordan vi planlagde ruten og overnatninger på vores Camino.

Jeg har aldrig været i Portugal og heller ikke i det område af Spanien man skal igennem, for at komme til Santiago de Compostela - alle Caminoruters slutmål.

Derfor er det også en speciel oplevelse og en udfordring, at arrangere en gåtur på ca 250 kilometer med info fra Google Maps og det man nu kan Google sig frem til.

Det endte med at vi fik lagt en rute, der var en blanding af de to store Portugisiske Caminoruter Caminho Português da Costa - som er via kysten og Caminho Português Central - som er inde i landet.

Hvis du er interesseret, kan du læse om vores rute og hvor vi skal overnatninger på vores Camino.

ANNONCE

Relaterede artikler