Ved brug af kabooz.dk accepterer du vores privatlivspolitik

Bedste motionsform til vægttab

Når man skal definere hvad der er den bedste motionsform til vægttab, så er der flere ting der skal tages med i vurderingen.

ANNONCE

Hvor mange kalorier forbrænder du?

Hvor mange kalorier man forbrænder, er der ikke et enkelt svar på.

Først og fremmest kommer det an på om du har fokus på tid eller distance.

På 1000 meter forbrænder du ca. det samme ligegyldig om du går eller løber, men du forbrænder mere hvis du løber 30 minutter end hvis du går 30 minutter.

Du forbrænder din vægt i kalorier på 1000 meter - ligegyldig om du går eller løber. Dvs at du forbrænder 80 kcal, hvis du går eller løber 1000 meter - hvis du vejer 80 kg.

Hvis vi kigger på tid, så er der ikke så store forskellige, som man skulle tro, i forhold til hvad du træner.

Forbrænding ved højintens træning

Ved højintens træning forbrænder du som fingerregel 400-450 kcal på 30 min - det kunne fx være: Hvis du vil have mest ud af tiden, så giver off-road træning mere. Fx forbrænder du mere ved mountainbike end landevejscykling og på samme måde forbrænder du mere på trailløb end hvis du løber på flad vej.

Forbrænding ved boldspil og svømning

Ved boldspil (og svømning) forbrænder du som fingerregel 350 kcal på 30 min fx:

Forbrænding ved en gåtur

Ved almindelig gang forbrænder du som fingerregel 300 kcal på 30 min, men her gælder det også at en gåtur udenfor stierne giver mere end en gåtur på fortovet.

Hvor ofte/længe kan du træne?

Hvor ofte og hvor længe du kan træner handler om 2 ting. Hvor hårdt det er og hvor meget det slider, er afgørende for hvor meget pause det kræver at restituere og derved være klar til at træne igen.

Det er de færreste der har brug for restitution efter en gåtur - og det går lynhurtigt med at komme i form til at gå.

Selv for personer i god form, kræver det normalt pausedage efter løbetræning og regnestykket er rimelig enkelt.

Hvis du går 5 km hver dag og skal forbrænde det samme for eksempel på 3 ugentlig løbeture, skal du på hver løbedag løbe godt 11,5 km og det er altså de færreste der får løbet det.

Hvor meget tid du har, er afgørende hvis du ikke har så meget tid. Da kan det være en god ide at give den gas, når du endelig træner.

Har du “kun” 20 min om dagen, så vil en løbetur på fuld knald være meget mere effektiv, end en gåtur - og med mindre du bor lige ud til havet eller har egen pool, så vil svømning være håbløst.

Bedre end ingenting

Her vil jeg også lige nævne, at for eksempel 20 minutters gang er MEGET bedre end ingenting.

Selvom det måske ikke kan aflæses på badevægten, så vil din krop elske dig for det - specielt hvis dit liv er så travlt, at du kun har 20 minutter til dig selv, om dagen.

ANNONCE

Hvad synes du er sjovt?

Personligt mener jeg at den bedste motionsform, i længden, er den du synes er sjov. Det skyldes, at vi nemmere prioritere det vi synes er sjovt OG det meste motion tager en del tid, så det kan ligeså godt være sjovt.

Hvis du motionere samen med familie eller venner, så bliver motion også til kvalitetstid i stedet for “spildtid” og fravalg af familien.

Nu elsker jeg at løbe, men jeg tror der er mange der kan nikke genkendende til, at det er sjovere at løbe efter en bold end bare at løbe.

Hvis du skal have succes med at motionere dig til et vægttab, så kræver det at du kan bevare motivationen og her vil det også være nemmere, hvis du skal til badminton med en kammerat 3 gange om ugen, end hvis du skal i fitnesscenter og hader det!

Hvad er den bedste motionsform til vægttab?

Som ovenstående viser, så er det ikke helt enkelt at besvare.

Hvis du elsker at gå og har tid til at gå 5-10 km om dagen, så er det klart det jeg vil gå efter.

Hvis du derimod hader at gå eller ikke har tid til at gå 5-10 km om dagen, vil det mest effektive være at lave noget du synes er sjovt - og gerne for fuld gas.

Min erfaring siger mig også, at hvis du vil tabe dig, så skal du fokusere på kosten. Det vil klart give dig det største vægttab også uden at skulle gå og være sulten eller leve af grøntsager.

Jeg vil anbefale dig at læse om mine erfaringer med Keto og hvordan jeg tabte mig 13 kg på 2 måneder.


Relaterede artikler