Sådan kommer du i gang med at løbe
Kom i gang med at løbe
Du er allerede væsentlig tættere på at blive løber end du tror. Ligegyldig om du:- Kan løbe
- Kan løbe lidt
- Kun kan gå
- Kun kan gå lidt
ANNONCE
Gode løberuter
Jeg vil anbefale, at du starter med at finde 2 gode løberuter og med gode mener jeg nogen du synes godt om. Den ene skal være på 3 km og den anden skal være på 5 km. Du skal altid regne med 1000 meter gang eller langsom løb som opvarmning udover. Der er mange måder at finde gode løberuter på. Mine favorit løberuter finder jeg ofte ved et tilfælde, fx på en gåtur med min kone, i et område jeg synes er dejligt, hvor kilometerne passer. Du findes masser af hjælpemidler til at finde og beregne løberuter. De fleste jeg kender kræver en computer, men den bedste ruteberegner app jeg kender hedder "Footpath".Løbetempo
Løb skal foregå i det tempo du synes er “rart” eller sagt på en anden måde, i det tempo der er naturligt for dig. Når du er kommet godt i gang med din løbetræning, så kan du med fordel have løbedage, hvor du får pulsen op og bliver forpustet, men i opstarten OG på de fleste af dine løbeture skal du kunne snakke og bare løbe i dit naturlige tempo.ANNONCE
Din træningsplan de første 2 uger
3 km løbeprogram
På din 3 km rute:- Opvarmning - gang ca. 1000 meter.
- Herefter løber du så langt du kan, dog maks til 1. km, hvor du går ca 200 meter
- Herefter løber du så langt du kan, dog maks til 2. km, hvor du går ca 200 meter
- Herefter løber du, så langt du kan, dog maks til 3. km.
5 km løbeprogram
På din 5 km rute:- Opvarmning - gang ca. 1000 meter.
- Herefter løber du til 1. km, hvor du går ca 200 meter.
- Herefter løber du til 2. km, hvor du går ca 200 meter.
- Herefter løber du til 3. km, hvor du går ca 200 meter.
- Herefter løber du til 4. km, hvor du går ca 200 meter.
- Herefter løber du til 5. km
Løbetræning med pauser
Der er 2 primære grunde til at du skal gå mellem hver kilometer:- Du vil ikke blive lige så træt, da du ikke løber hele vejen og du vil derfor ikke blive lige så slidt.
- Det er meget nemmere at overskue løbeturen mentalt, når der hele tiden snart er en pause.
ANNONCE
Planlæg dine løbedage
Jeg vil foreslå, at du finder 2 hverdage og en lørdag eller søndag som dine løbedage og få dem i kalenderen. Sørg for at det passer ind i dine andre planer, så du ikke render ind i “gode” undskyldninger og sørg for at der er en pausedag imellem dine løbedage. Jeg vil anbefale at du vælger din lørdag/søndag løbedag som din lange eller hurtige dag, når du kommer så langt i forløbet, da du typisk er mest frisk der - men det ved du bedre selv.Start med at løbe
Så er du klar til at gå i gang, men inden første løbetur, så lad os lige få ubehagelighederne af vejen:- Første løbetur - det vil virke helt uoverskueligt. Selv de første 100-300 meter.
- De første 2 uger - det vil være hårdt og muligvis ubehageligt og det vil ikke virke som om der sker nogen fremskridt.
Relaterede artikler