Aflysning af Grevinde Dannerløbet 2020
Jeg havde virkelig set frem til at løbe Grevinde Dannerløbet i år, men som så meget andet, så har Corona sat en stopper for det.
Mit mål var, at løbe de 10 kilometer på under en time og da jeg ikke er god til at andre bestemmer over mig -
heller ikke en virus, satte jeg mig for at løbe de 10 km alene og se om jeg kunne nå mit mål.
Jeg regnede mig frem til det tempo jeg skulle holde, for at nå i mål på under en time og tog afsted.
Jeg har ikke fået løbet meget i år, pga
Keto-kur som du kan læse om her på siden, så jeg var i udpræget vinterform.
Derfor kom det også som en overraskelse hvor nemt jeg havde ved at holde det nødvendige tempo.
Som jeg ofte gør, så holdt jeg gåpauser efter hver kilometer og alligevel kunne jeg hurtigt se at jeg nemt ville komme i mål på under 1 time.
Jeg kommer i mål på 57:53, glad for at have nået mit mål og ærgelig over at det ikke skete ved Grevinde Dannerløbet 2020.
Jeg tilmelder mig helt klart i Dannerløbet 2021, men med et mere ambitiøst mål end under 1 time.

Relaterede artikler