Hjemmearbejdsdag
Vejret er skønt og jeg arbejder hjemme. Jeg har ikke fået løbet ret meget i år og jeg har derfor virkelig friske ben.
Solen banker ind af stuevinduerne og det ligner sommer - selvom temperaturen kun siger 8 grader.
Jeg beslutter mig derfor hurtigt for at jeg skal ud og løbe og da jeg føler mig superfrisk beslutter jeg mig for at jeg skal ud på min 10 km rute.
Jeg har dog ikke løbet ret længe før jeg kan mærke at jeg har mere i benene, så jeg ændre planer og beslutter mig for at gå efter en tur på 15 km - den længste tur jeg har løbet.
Undervejs er jeg ved at koge over, da jeg har fået for meget tøj på. Jeg har en langærmet kompressionstrøje, en løbe t-shirt og min løbejakke på og det er selvfølgelig alt for varmt - med 8 grader og sol.
Jeg glemte desværre min egen regel om at jeg skal have det temmelig koldt, på denne årstid, når jeg tager afsted, ellers bliver det alt for varmt.
Jeg fik løst det ved at smøge op og lyne ned og det ender med en fed tur, hvor jeg dog er temmelig træt de sidste kilometer.
Selvom jeg ikke har mål om længder i den forstand, så er det alligevel fedt at se at formen rykker sig.
For relativ kort tid siden, max 2 år, virkede 15 km som en umulighed.

Relaterede artikler